Foreningens historie:
Det er med stor glæde, at jeg som formand gennem 6 år kan give et lille indslag til vort 40 års jubilæumsblad.
Samtidig vil jeg takke for jeres tillid og opbakning gennem årerne. Fortiden kan jeg ikke skrive meget om, det ville fylde for meget, men jeg har talt med mange i grundejerforeningen, og de kan fortælle
mange flere ting om, hvordan grundejerforeningen har set ud og som den er i dag.
Jeg har set et kæmpe generationsskifte i de 8 år, jeg har boet på Skelager. Vort kvarter er. meget eftertragtet. Vi får breve fra ejendomsmæglere, som gerne vil sælge vores huse. Det skal vi være
stolte af.
Vi har i bestyrelsen et godt og solidt samarbejde med mange opgaver, som vi har løst i samarbejde med Greve Kommune og de omkringliggende grundejerforeninger. Det har og er med stor omhu
spændende at løse opgaver, ikke altid problemfrit. Det er som et levende galleri med mange meninger, hvilket man lærer af.
Bestyrelsen for grundejerforeningen har taget nogle initiativer, så som opsætning af skilte, afstemning og høring ang. søjlehuset. som heldigvis blev stemt ned.
Vi har vores fastelavnsfester, som er en stor succes. Bestyrelsen og jeg vil sige tak for alle de dejlige oplevelser, vi har haft sammen med jer. En hyggesnak over hækken og den glæde jeg selv har, når jeg
går rundt i kvarteret, så møder jeg tit jeres børn. Det er noget af det hyggeligste, et smil og et hej eller “se jeg har fået ny cykel”. Så bliver min dag god.
Tak og nyd livet.
Anne Kate Jacobsen
Formand
Som selvbygger startede vi i foråret 1963. På det tidspunkt var der byggestop, men vi gav ikke op og blev ved med at sende ansøgninger til boligministeriet. Min svigerfar var så galt inde og tale med
boligministeren. Det gav resultat og i maj måned kom der besked fra boligministeriet om, at vi havde fået dispensation på betingelse af, at arbejdet udførtes som selvbygger og som ubetalt fritidsarbejde.
Så vi gik i gang som de første, men det viste sig, at der hurtigt kom i flere til.
Hvad var der, da vi startede? Grusvej, vand og ellers ikke noget. De følgende år kom der rigeligt med vand, det var septiktanke, sivebrønde og faskiner.
El måtte vi i starten låne med et rimeligt langt kabel ovre fra Bygager – fra et hus som senere blev jævnet med jorden. Så kom der el-belysning på vejene og senere kloakering.
Så alt i alt havde vi ikke boet her, hvis ikke det var en god kommune at bo i og en grundejerforening, der nogenlunde har fungeret godt i 40 år på både godt og ondt.
Vi vil slutte ved at mindes den dag midt i december måned 1963, hvor vi var flyttet ind, og udenfor stod grundejerforeningen ved Jens Yde Toftdal og Willy Bau Hansen med en flot sammenplantning og
ønskede os tillykke med huset og de første der flyttede ind.
Lis og Finn Hansen, Risager 7
Ved generalforsamlingen i 1973 kunne formanden i sin beretning oplyse, at sagen var stillet i bero. På et bestyrelsesmøde i “Den selvejende institution af 14.11.1969, Greve Legeby” blev projektet senere skrinlagt.
På den samme generalforsamling gav formandens beretning anledning til stor debat, og dirigenten kunne ikke umiddelbart få formandens beretning godkendt. Desværre vides det ikke i dag, hvad
debatten gik på, da skolens båndoptager af en eller anden grund svigtede, og der intet var på båndet!
l 1974 begyndte stierne at “spøge”. Damagervængestien, Lundemosestien og Kløverstien skulle etableres, og et medlem foreslog på generalforsamlingen, at man skulle forhøje kontingentet til 150 kr. De 50 kr. skulle afsættes til etablering af stier!
l midten af 1975 mister kommunen tålmodigheden med grundejerforeningen og meddeler, at nu skal Lundestien anlægges. Kommunen har indhentet et tilbud på kr. 75.000 eksklusive moms – en pris der var identisk med det overslag grundejerfoeningen havde indhentet. Én af foreningens medlemmer tilbyder at gøre det billigere, men grundejerforeningen vælger at lade kommunen anlægge stien.
l 1976 afholdes ekstraordinær generalforsamling i sommerferien (den 30. juni). Årsagen er, at Kløverstien skal igangsættes, og bestyrelsen skal have godkendelse til at forpligte medlemmerne til anskaffelsessummen, kr. 280.000 ind. moms. På generalforsamlingen bruges der ikke megen tid på at drøfte beløbets størrelse, men mere om stien skal være 5 eller 7 meter bred, samt om der skulle være
stibelysning!
På generalforsamlingen i 1977 er anlægsaktiviteterne afsluttet og det høje aktivitetsniveau dæmpet. De “store” emner er ønske om grus på stikstien fra Kærager til Blågårdsvej samt henstilling til medlemmerne om, at parkere deres personbiler i egen indkørsel og lastbiler udenfor foreningens område!
l 1979 er der ønsker fremme om at udskifte den eksisterende vejbelysning med parkbelysning. NESA har fremsat et “favorabelt” tilbud, men bestyrelsen har det standpunkt, at man ikke som ansvarlig
bestyrelse kan foreslå et projekt til en halv million kroner!!!
På generalforsamlingen i 1980 er det blevet vejenes tur. Kommunen vil overtage vejene, men forinden skal de “færdiggøres”, hvilket vil koste kr. 109.542, eller godt og vel 555 kr. pr. parcel. Kommunen har
holdt “vejsyn” og fremsendte en 17 siders mangelliste. Udover revner i asfalten og sætning af kantsten nævnet også “Beskæring af lav beplantning lidt mangelfuld”, “Rabat trænger til græseftersåning enkelte steder” og “Overkørsel renses for ukrudt”!
Et medlem fremsætter på generalforsamlingen i 1981 forbud mod savning af brænde med rundsav eller anden støjende maskine.Forbudet skal gælde i week-ender og på helligdage, og der ønskes faste dage/aftener, hvor man må save/”støje”. Dirigenten efterlyste en nærmere præcisering af, hvornår det skal være tilladt og hvornår ikke. Efter samråd med forslagsstilleren munder forslaget ud i, at der må
saves to lørdage om måneden! – Forslaget blev forkastet med stort flertal.
20 års fødselsdagen er generalforsamlingens tema i 1982. Man bliver enige om, at foreningen yder et tilskud – og medlemmerne selv betaler kr. 50 !
Da dirigenten bad formanden kommentere sin beretning på generalforsamlingen i 1983, svarede han, “at det var lettere sagt end gjort, eftersom der ikke havde været meget at berette om”! Temaet blev
herefter fællesantenneanlæg og træbeplantning i området. Da kommunens snerydning ikke havde fungeret i forbindelse med et kraftigt snefald, havde formanden henvendt sig til Kommunen. Her blev det oplyst, at “kommunalbestyrelsen af sparehensyn havde besluttet for fremtiden kun at rydde store trafikårer og stierne – man ville kun komme ind i de “private områder” (som ikke mere er private),
når snefaldet når en størrelse, som truer trafikken med at gå i stå”!!!
På generalforsamlingen i 1985 er den gal med trafikken på Kærager – en sag der også blev debatteret i 1978. Bestyrelsen har indhentet tilbud på “Slalom-kørsel”, pukler på vejen og direkte afspærring med
bomme. Forslaget lægges i “den dybeste skuffe” med en bemærkning fra et medlem om, at “Vi må finde på noget til bestyrelsen at tage sig af!
l 1987 var det antenneanlæget, der var til debat. Bestyrelsen havde indhentet tilbud, som indebar, at der skulle være 100% tilslutning. Nogle mente, at vi havde TV nok, og andre at vi skulle se tiden an, så lagde KTAS kabler ned til udlejning i lighed med telefonnettet. Grundejerforeningen beholdt sin “skov af antenner”!
Og i 1988 var den atter gal med racerkørerne på Kærager. Debatten udviklede sig til at Toftager “også” skulle være stillevej – og hvorfor ikke også alle de andre? Afstemningen udviklede sig til en analyse af
foreningens love, da man ikke kunne enes om, hvilken paragraf der skulle være gældende ved afstemningen! Forslaget blev i øvrigt nedstemt – igen.
VUPTI ! – l 1989 var der pludselig nedgravet antennekabel i grundejerforeningen. Da bestyrelsen kontaktede Greve Kommune, var svaret, at “det kendte de ikke noget til”, men da de blev “gået på
klingen” indrømmede Greve Kommune, at de havde givet en gravetilladelse! Sidste års furore om afstemningen havde aktiveret foreningens advokat, men værst af alt: Grundejerforeningens
postkasse på Toftager var taget ned!
Bestyrelsen bliver kritiseret på generalforsamlingen i 1991 for et ønske om at indkøbe Edb-udstyr for kr. 15 – 18.000 og vælger, på grund af den behandling man får, at trække sig! Ellers er aftenens tema – – – Farten på Kærager! Temaet deler næsten foreningen i 2 dele: Dem på den ene side af Toftager – og dem på den anden. Der er fremsat 3 forslag, og der er flertal for forslag nr. 3 – som derefter
bliver nedstemt!!!
Årets store tema på generalforsamlingen i 1992 er “Stillevej” – på Kærager. Kærager er altså på “tapetet” for 7. gang! Denne gang foreslås der “Bump” på vejen. Forslaget er identisk med forslag D fra
[ generalforsamlingen i 1978!!! Denne gang er der lagt op til kamp! ‘ Fraktionerne bekriger hinanden, udarbejder propagandamateriale, og der startes såmænd en indsamling af fuldmagter til at stemme imod.
Der er således 86 stemmeberettigede, hvoraf 71 stemmer imod. Et medlem foreslår, som en afsluttende bemærkning på debatten, at bestyrelsen får delt grundejerforeningen -op i øst og vest, så man fremover kan få noget gennemført!!!
l 1993 er der atter gang i træbeplantningen. Denne gang dog kun Toftager. Der er mødt 15 stemmeberettigede op, og de 9 vælger at stemme imod. Vejskiltene i området bliver taget under behandling. De er udslidte, og der trænger til nogle nye. Der opfordres til, at man under de ordinære skilte – på de veje, der fører ned til Kærager – angiver numrene på Kærager, så de rigtige veje bliver brugt, når der skulle køres til Kærager. Jo – Kærager er altid på pletten!
Vejskiltene blev så generalforsamlingens tema i 1994. Der var overraskende nok kun repræsenteret 18 parceller + 1 fuldmagt. Det var helt usædvanligt, når der er “økonomi” på programmet. En løsning, opsætning af 2 nye oversigtstavler på Toftager samt henvisningskilte til Kærager, blev valgt. De nye skilte fik nu de gamle til at ligne vejskilte i det gamle Østeuropa, og bestyrelsen bad derfor om bemyndigelse til at udskifte de resterende “gamle” vejskilte i 1995. Forslaget blev vedtaget – og
resultatet har vi jo glæde af i grundejerforeningen i dag. For 8. gang var emnet – ja, man kan næsten ikke gætte det – lukning af Kærager på dagsordenen. Og det havde fået hele 78 parceller til at møde op.
Der var 3 forslag, som lignede dem, der tidligere var fremsat – og alle 3 blev endnu engang stemt ned!
Til generalforsamlingen i 1996 havde et medlem klaget over referatet fra forrige års generalforsamling, idet han ikke syntes, at alle indlæg ikke var blevet refereret og stillede spørgsmål ved, om forslaget var
blevet nedstemt. Formanden var imidlertid ikke i tvivl om, at alle forslag var nedstemt. Ellers var der megen ros til den nye skiltning i området – ja selv fra postbude og taxi var der kommet positive
tilbagemeldinger.
Stormene i grundejerforeningen Toftdahl havde tilsyneladende lagt sig. Arene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001 gik stille hen. Ja, der var lidt bøvl med nogle, der ville holde høns, og én der syntes, at garagen/udhuset var et udmærket sted at lave “røgeri”, for ikke at glemme ham der fjernede hækken uden at konferere med naboen.Men det var alt sammen småting, der gjorde det muligt for formanden
at fortælle en “lille historie” på generalforsamlingerne.
l 2002 kom der så endelig en vigtig sag på dagsordenen: Grundejerforeningens 40 års jubilæum. Bestyrelsen bad om penge til afholdelse af en jubilæumsfest, hvilket blev enstemmigt vedtaget.
Festen afholdes den 1. november 2003, og bestyrelse og festudvalg er i fuld gang med forberedelserne.
På generalforsamlingen i 2003 ….. – ja, gad vide, hvad der sker der – og i de følgende år. Måske kører de atter for stærkt på Kærager; måske vil nogen have lam i haven eller måske skal vi have hundetoiletter.
Det får vi at vide, når Grundejerforeningen Toftdahl holder 50 års jubilæum i 2013!
Da vi i 1966 købte en villagrund og begyndte at bygge her på Risager, var der kun få huse på vores vej. Vejene var dengang grus- og markveje. Forbindelsen til området skete ved en markvej fra det, der
nu er Toftager og over til Mosede by. Udkørslen til Nældebjergvej var ikke etableret. Det kom først meget senere. Motorvejen kom også til meget senere, så Køgevejen var den mulighed man brugte, når man skulle køre til København. Der var heller ikke S-togsforbindelser.
Eneste indkøbsmulighed var hos købmand Frederiksen i Mosede, der udover at have en velassorteret butik, også var meget tjenestevillig. Han bragte nemlig varerne ud til os, såfremt vi ønskede det. Det
gjorde den lokale mælkemand også. Hver morgen stod der mælk ved vores dør.
De første år fandtes der ingen kloaker i vort område. Der blev i forbindelse med de igangsatte byggerier etableret midlertidige septiktanke og sivebrønde. Noget forfærdeligt svineri, de løb nemlig over, bl.a. som følge af, at grundvandet stod meget højt. Dette var forårsaget af, at det ellers veldrænede område blev beskadiget i forbindelse med det hastigt voksende byggeri. Greve Kloakservice må have haft kronede dage, for vi måtte ustandselig rekvirere dem for at tømme vore anlæg.
Når der ses bort fra disse ubehageligheder, var der meget rart i vort område. Grundejerforeningen havde nærmest karakter af en selskabelig forening, således blev den årlige generalforsamling altid
afsluttet med spisning og dans. Generalforsamlingen blev hvert år afholdt på Greve Badehotel og formandens beretning indeholdt typisk en opfordring til at passe på vore hunde, når de skulle besørge.
Hurtigt overstået – så man kunne komme til det sociale og festlige indslag.
Hyggen i foreningen skulle senere vise sig at blive afløst af en voldsom periode, da vi skulle have kloakeret (med rigtigt anlæg tilsluttet rensningsanlægget) og have lavet vejene, som vi kender dem
nu.
Jeg har haft fornøjelsen af at være dirigent på adskillige ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, hvor bølgerne har gået højt, og hvor det ofte mundede ud i, at respektive bestyrelsesmedlemmer og formænd blev udskiftet.
Lidt urimeligt var det, for disse brave mænd gjorde en stor indsats i forhandlingerne med kommunen, entreprenørerne og andre leverandører, men det lykkedes ikke altid at sælge billetterne til medlemmerne. Foreningens første formand Jens Yde Toftdahl skaffede foreningen et lån i Andelsbanken på kr. 800.000 via sin soliditet. En gestus han vist aldrig fik tak for.
Efterfølgende har det vist sig, at nye bestyrelser ikke har kunne få gennemført parkbelysning, bump-veje eller fortove med beplantning. Er det mon sporene der skræmmer? Jeg tror det. l hvert fald har der
været meget fredeligt i de sidste 15-20 år.
Jeg ønsker foreningen og dens medlemmer tillykke med 40 gode år.
Hans Kildholt
Risager