Vi har nu en så stabil og velkørende hjemmeside at fremtidig information, rent bortset fra indkaldelse til den årlige generalforsamling, vil foregå via hjemmesiden.
Indkaldelsen til den årlige generalforsamling skal efter vedtægterne omdeles i postkasserne, hvilket vi naturligvis agter at efterleve.
Dog mener vi at vi er nået en tidsalder, hvor invitationer til f.eks. fastelavn kun vil være at finde på hjemmesiden. Vi informerer via vores Facebook gruppe når der er nyt på hjemmesiden, men opfordrer til at I selv lægger vejen forbi og kigger i ny og næ, og orienterer jer under menupunktet ”invitationer”. Fremtidige tilmeldinger vil også være mulige via facebookgruppen.
Vi stiller ikke krav om at alle beboere i foreningen er på Facebook. Derfor er god gammeldags tilmelding fortsat muligt via den lille tilmeldingsblanket der vil være på invitationerne. Alt man skal gøre er at skrive invitationen ud og aflevere den lille blanket i postkassen på invitationens nævnte adresse.
Vores Facebook gruppe hedder Toftdahl grundejerforening og er du på Facebook, men endnu ikke medlem af gruppen opfordrer vi hermed til at søge medlemskab.
Mvh. Bestyrelsen.
FASTELAVNSFEST i ”Toftdahl”, 2024
Grundejerforeningen afholder traditionen tro den årlige fastelavnsfest, hvor udklædte børn og voksne har nogle hyggelige timer sammen.
Tid: Søndag den 18. februar 2024, kl. 10:00 til 12:00
Sted: Risager 6
Husk at klæde børnene festligt og for den sags skyld også jer selv, og husk at tage det gode humør med.
Der vil være en slikpose og juice til børnene, samt kaffe, the, øl og en lille én til halsen for de voksne.
I år vil der også være mulighed for at tilmelde via begivenheden på foreningens Facebookside. Her skal ligeledes oplyses adresse og antal deltagende børn/voksne.
Senest søndag den 11. februar 2024.